Nedsparing: sådan lever du af formuen
I opsparingsårene er opgaven enkel: læg til, lad det stå, vent. Nedsparing er sværere, for nu skal formuen både arbejde og betale din løn, samtidig, i 25 år eller mere. Det kræver ikke et produkt, men en plan: en buffer, en hævetakt, en rækkefølge og en aktieandel, der passer til pengenes horisont. Her er, hvordan den bygges.
De fire byggesten i en holdbar nedsparingsplan
1. Bufferen: din løn i dårlige markedsår
Fundamentet er en buffer på typisk to til fire års planlagt forbrug i kontanter og korte obligationer. Den er ikke dødvægt; den er det, der gør, at du aldrig skal sælge aktier under et kursfald for at betale regninger. Falder markedet, lever du af bufferen. Stiger det, fyldes den op igen med udbytter og planlagte salg. Størrelsen afhænger af, hvor meget af dit forbrug der allerede er dækket af faste udbetalinger fra livrente og folkepension: jo mere fast indkomst, jo mindre buffer.
2. Hævetakten: fleksibel slår fast
Den kendte 4 %-regel er en amerikansk tommelfingerregel, ikke en naturlov, og den passer dårligt på en dansk økonomi med pensionsordninger og skat i flere miljøer. Vigtigere end den præcise procent er princippet: en hævetakt, der kan justeres. Deler du dit forbrug i faste poster og fleksible poster, ved du på forhånd, hvad der kan skrues ned i et dårligt år, og selv en beskeden justering i de forkerte år forlænger formuens levetid betydeligt. Den præcise, holdbare takt for netop din formue skal regnes; prøv første skøn i formueberegneren.
3. Rækkefølgen: hvilke penge bruges først?
Nedsparing trækker på flere kilder: frie midler, ratepension, livrente, aldersopsparing og eventuelt selskab. Rækkefølgen afgør skatten og modregningen i folkepensionens tillæg år for år, og den er et selvstændigt håndtag, der kan flytte titusinder af kroner uden at ændre én eneste investering. Vi har viet en hel side til den: hvilken pension skal bruges først?
4. Aktieandelen: horisonten er længere, end det føles
Selv midt i nedsparingen har en stor del af formuen 10, 15 eller 25 års horisont, og på vores egne MSCI World-data har samtlige 15-års perioder siden 1969 givet positivt afkast. De penge skal arbejde, ellers bliver forsigtigheden selv en risiko: at formuen udhules af inflation og lav forrentning, mens årene går. Fordelingen skal følge pengenes horisont, ikke din fødselsdato; det argument har vi foldet ud på kan man have 100 % aktier som pensionist? Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige.
Det hele skal testes, før det skal bruges
En nedsparingsplan er først færdig, når den er efterprøvet mod de ubehagelige scenarier: et stort kursfald i de første år, et længere liv end forventet, en tidligere exit fra arbejdsmarkedet. Testene afgør bufferens størrelse og hævetaktens margin, og de betyder, at du ved, hvad planen siger, FØR markedet tester dig i virkeligheden. Det er forskellen på en plan og et håb.
En nedsparingsplan, år for år, med i prisen
Hos MerInvest er nedsparingsplanen en del af den løbende rådgivning, ikke et tilkøb: udbetalingerne lægges år for år, folkepensionens tillæg og skatten regnes med, og planen efterprøves i scenarier. Den slags planer sælges typisk som selvstændig ydelse til 5-10.000 kr. Hos os følger den med, og den holdes ved lige, i takt med at livet ændrer sig.
Det, folk oftest spørger om
Hvor meget kan jeg hæve om året?
Der findes tommelfingerregler, mest kendt den amerikanske 4 %-regel, men de er netop tommelfingerregler, ikke garantier, og de passer sjældent til en dansk virkelighed med pensioner, folkepension og skat i flere miljøer. Den holdbare hævetakt afhænger af formuens størrelse, de faste udbetalinger, aktieandelen og din vilje til at justere i dårlige år. Den skal regnes, ikke gættes.
Skal jeg sælge aktier, hver gang jeg skal bruge penge?
Nej. En god nedsparingsplan har en buffer på typisk to til fire års forbrug i kontanter og korte obligationer, som de løbende hævninger tages fra. Bufferen fyldes op med udbytter og planlagte salg i gode markedsår og får lov at falde i dårlige. Dermed sælger du aldrig aktier, fordi kalenderen siger den første, men fordi planen siger, at det er et fornuftigt tidspunkt.
Hvad gør jeg, hvis markedet falder i de første år af nedsparingen?
De første år er de farligste, fordi tidlige tab plus faste hævninger forstærker hinanden. Forsvaret er bygget ind på forhånd: bufferen dækker forbruget, så aktierne får lov at stå, og hævetakten kan midlertidigt sænkes på de fleksible poster. Planen bør være testet mod netop det scenarie, FØR nedsparingen starter, så du ved, hvad du vil gøre, inden det sker.
Markedstallene er MerInvests egne beregninger på MSCI World-data (EUR, net totalafkast, 12/1969 til 05/2026); se MerInvest Data. Skat og modregning er beskrevet i hovedtræk pr. august 2026. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og siden er generel information, ikke personlig rådgivning.