Store udsving undervejs, plus til sidst
Aktiemarkedet er aldrig roligt. Selv de bedste år byder på fald, der føles som begyndelsen på noget værre. Vi tog alle 56 kalenderår i MSCI World siden 1969 og målte, hvor dybt hvert år faldt undervejs, og hvor det endte. Konklusionen: uro er ikke et faresignal. Det er prisen for afkastet.
Sådan føles et normalt aktieår.
Søjlerne viser hvert kalenderårs samlede afkast. Prikkerne viser det største fald undervejs i samme år. Læg mærke til, hvor ofte et år med et skræmmende fald undervejs alligevel ender i plus.
Opturen kommer ikke uden bump.
Et stigende marked føles sjældent trygt undervejs. Fald på 10 procent eller mere kommer med jævne mellemrum, og i øjeblikket ligner de altid begyndelsen på noget værre. Men historien viser noget andet: langt de fleste stopper, længe før det bliver alvor.
Der var altid en grund til at sælge.
Siden bunden under finanskrisen i 2009 har der konstant været overskrifter, der lignede en god grund til at gå ud af markedet. Her er de største af dem, tegnet ind på kurven. Markedet steg igennem dem alle.
Genopretningen starter, mens det stadig gør ondt.
Det føles tryggest at vente på ro, før man går tilbage i markedet. Men bunden kender man først bagefter, og de stærkeste måneder kommer, mens overskrifterne stadig er sorte. Her er, hvad markedet gjorde i året efter bunden i de store bear markets, og hvad der i gennemsnit fulgte, når markedet lå mindst 20 % under sin rekord.
Metode: månedlige data (ultimo), MSCI World net total return 1969 til 2026 i DKK via fastkurspolitikken. Daglige data ville vise flere og dybere udsving undervejs. Beregningerne er MerInvests egne. Tallene er illustrative, før skat og omkostninger, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige. Dette er ikke personlig anbefaling.
Mere data.
Vi omsætter markedets historik til konkrete analyser, beregnet på egne data. Ét tema ad gangen, så du kan gå direkte til det, der er relevant for dig.
Hvornår skal man investere?
Markedet står i rekord, er det for sent? Se hvad der historisk skete, når man købte på toppen.
Se analysen → VærktøjFormueberegneren
Se hvad din formue kan blive til over tid, og hvad høje omkostninger hos bank eller forvalter tager fra dig.
Åbn beregneren → TemaAktier eller ejendom?
Friværdi eller salgssum på vej i mursten? De seks spørgsmål du bør stille, før du binder formuen.
Se analysen →