Udbytte eller investering i selskabet?
Hver krone i dit selskab har kun betalt 22 % i selskabsskat. Trækker du den ud som udbytte, betaler du 27 eller 42 % oveni, og den skat kommer aldrig tilbage. Lader du kronen blive og arbejde, udskyder du skatten, men lever med løbende beskatning af afkastet. Valget mellem de to er et af de mest værdifulde regnestykker i en ejerleders økonomi, og det har sjældent et enten-eller-svar.
Principperne bag et gennemtænkt valg
Udskudt skat er arbejdende kapital
Beholder du pengene i selskabet, arbejder hele beløbet videre, kun reduceret af den løbende selskabsskat på afkastet. Udlodder du, arbejder kun det, der er tilbage efter udbytteskatten. Den udskudte skat fungerer som et rentefrit lån fra staten, og jo længere horisonten er, jo mere når det lån at forrente sig. Det er argumentet for at lade langsigtede penge blive i selskabet, beskrevet nærmere i investering af holdingmidler.
Men den lave sats er en årlig mulighed, der udløber
Aktieindkomst op til progressionsgrænsen beskattes med 27 %; alt derover med 42 %. Grænsen gælder pr. person og pr. år, ægtefæller kan udnytte hinandens grænse, og uudnyttede grænser kan ikke gemmes til senere. Springer du et år over, er den lave sats for det år tabt for altid. Derfor vælger mange en fast rytme: udlod op til husstandens samlede grænse hvert år, uanset om pengene skal bruges, og invester dem privat, hvis de ikke skal.
Skatten er kun den ene halvdel af regnestykket
Det fulde billede kræver, at begge veje regnes efter skat i begge miljøer: i selskabet lagerbeskattes afkastet løbende med 22 %, privat beskattes aktieafkast med 27 eller 42 % efter de regler, der gælder for det konkrete papir. Dertil kommer det tredje miljø: pensionsindbetalinger fra selskabet, som fradrages i selskabet og beskattes lempeligt undervejs. En stor formue bør typisk bruge alle tre miljøer, med de langsigtede penge dér, hvor den samlede beskatning over hele forløbet er lavest. Det afhænger af satser, horisont og formål, og det er derfor, regnestykket skal laves konkret og ikke efter en tommelfingerregel.
De to klassiske fejl
Fejl nummer et: at lade alt stå i selskabet af skatteskræk, år efter år, så der til sidst kun findes den høje sats eller en likvidation som udgang. Fejl nummer to: at udlodde store beløb uden plan, fordi pengene "skulle ud", og betale 42 % af hovedparten i ét enkelt år. Begge fejl har samme modgift: en fast, planlagt udlodningsrytme, der er regnet igennem sammen med revisor og indgår i den samlede formueplan.
Vi regner begge veje igennem
Hos MerInvest indgår udbytterytmen i den samlede plan for frie midler, selskab og pension: hvad skal ud, hvad skal blive, og hvor skal de langsigtede penge stå? Skatteberegningen afstemmes med din revisor, og investeringen sker i dine egne depoter, i begge miljøer. Vi tjener ikke på fondene og har derfor ingen interesse i at vælge én frem for en anden.
Det, folk oftest spørger om
Er det ikke dobbeltbeskatning at investere i selskabet?
Jo, i den forstand at afkastet først selskabsbeskattes løbende og senere udbyttebeskattes, når det trækkes ud. Men sammenligningen skal laves rigtigt: alternativet er at betale udbytteskatten NU og investere det mindre beløb privat, hvor afkastet også beskattes. Hvilken vej der vinder, afhænger af horisont, satser og hvornår pengene skal bruges. Det er et regnestykke, ikke en trosretning.
Hvor meget udbytte kan jeg tage til den lave sats?
Aktieindkomst op til progressionsgrænsen beskattes med 27 %, og alt derover med 42 %. Grænsen gælder pr. person og reguleres hvert år, og ægtefæller kan udnytte hinandens uudnyttede grænse. Mange vælger derfor en fast rytme, hvor der hvert år udloddes op til husstandens samlede grænse. Tjek den aktuelle grænse hos din revisor eller på skat.dk.
Kan jeg ikke bare lukke selskabet og få det hele ud?
Ved likvidation beskattes provenuet som aktieindkomst i lukkeåret, og et stort beløb i ét enkelt år betyder, at hovedparten rammer den høje sats på 42 %. Netop derfor er den planlagte, flerårige udlodningsrytme oftest bedre end den store exit på én gang. Lukning kan være rigtig, men den skal times og regnes igennem.
Satserne 22 % (selskabsskat) og 27/42 % (aktieindkomst) er de gældende hovedsatser pr. august 2026; progressionsgrænsen reguleres årligt, og reglerne for det konkrete papir og den konkrete situation skal altid afklares med revisor. Investering er forbundet med risiko, og siden er generel information, ikke personlig rådgivning.